Vi skal alle herfra en skønne dag, men hvis vi ikke har taget stilling til de store spørgsmål i forbindelse med døden, så kan det efterlade ens kære i en eller flere svære situationer, hvor de skal tage stilling til vigtige spørgsmål i henhold til ens sidste vilje. Derfor anbefaler bedemænd fra Allerød, Hillerød og i resten af Danmark, at vi alle tager stilling til store spørgsmål omkring døden og får skrevet den sidste vilje ned, da der på den måde kan undgås tvivl, uoverensstemmelser og kontroverser mellem de efterladte i forbindelse med ens dødsfald.
Hvad skal der tages stilling til?
Hvis man ønsker at hjælpe de efterladte, når man selv dør, så kan man blandt andet tage stilling til:
- Om man vil kremeres eller begraves.
- Hvilken begravelseskiste eller urne man ønsker.
- Hvilken gravsten man ønsker samt, hvad der skal stå derpå.
- Hvilke ligklæder man vil iføres.
- Om man vil være organdonor.
- Om man ønsker at donere sin krop til forskning.
- Hvilke salmer eller sange man gerne vil have sunget under ceremonien.
Derudover er det en fordel at få skrevet et testamente, da arven ellers vil tilfalde en gruppe af arvinger ud fra den arverækkefølge, der bliver beskrevet i arveloven:
Arverækkefølgen:
- Ægtefælle eller registreret partner
- Biologiske eller adopterede børn
- Forældre
- Søskende og deres livsarvinger
- Bedsteforældre
- Onkler og tanter
Hvis man kan krydse en eller flere af nedenstående punkter af, så er det ekstra nødvendigt at skrive et testamente:
- Har børn fra tidligere forhold
- Lever sammen uden at være gift
- Er enebarn, barnløs og ugift.
- Vil give arv til andre end dem, der er angivet på arverækkefølgen.
- Vil donere bestemte beløb eller ting til foreninger eller mennesker.
- Ikke har arvinger og derfor vil undgå, at arven går til staten.
Der er mange ting at forholde sig til i forbindelse med dødsfald, men her kan pjecen min sidste vilje være behjælpelig.
Pjecen: “min sidste vilje”
Pjecen er udarbejdet af foreningen Danske Bedemænd og den har til formål at hjælpe pårørende med at komme igennem praktiske gøremål i forbindelse med et dødsfald, da de på den måde bedre får mulighed for en fredelig og smuk afsked med afdøde. Pjecen kan dog også bruges som en hjælp for dem, der gerne vil være forberedt på livets afslutning.
Pjecen indeholder blandet andet informationer om og guides til:
- Dødsfaldet
- Inden begravelsen
- Begravelsen
- Kirkegårdene
- Støtte i sorgen
- Økonomi
- Arven
- Skifteretten