En kloak er en af de dele af boligen, som vi sjældent tænker over. Den befinder sig under jorden, og er derfor ikke synlig, hvorfor vi let kan glemme den i hverdagen. Ikke desto mindre er den ret vigtig, og som husejer har du selv ansvaret for at alle kloakker på din grund er i ordentlig stand – hvis du ikke får en kloakmester til at efterse kloakkerne regelmæssigt, kan det hurtigt rende op og blive både ubehageligt og dyrt. Læs med her, og find lokale kloakmestre i Køge, Roskilde og resten af Sjælland.
Lugtgener
En kloak, der ikke er i ordentlig stand, eller som eksempelvis er tilstoppet, kan udsende nogle meget ubehagelige lugte. Problemer i en kloak kan ofte lugtes, før de kan mærkes, og det er ikke særligt rart at have en klam kloaklugt i huset. Hvis dine afløb begynder at lugte, er det på tide at få kloakken efterset.
Oversvømmelse
En kloak, der er tilstoppet, kan skabe oversvømmelse, hvilket kan føre til vandskader. Hold derfor øje med, om vandet i dit toilet stiger, når du skyller ud, eller om din kælder er mere fugtig, end den plejer at være – det kan nemlig være tegn på, at der er noget galt. Du kan selv forsøge med kogende vand og sulfo i afløbet for at fjerne fedtrester og snavs, men hvis dette ikke virker, skal du have fat på en kloakmester, som kan lave en inspektion.
Skadedyr
Rotter hører til mange menneskers mareridt, og det er med god grund. Rotter er store smittebærere, og kan føre alverdens sygdomme ind i en husholdning, hvis de får lov at komme for tæt på – og rotter er vilde med kloakker, hvor de ofte bygger rede. Hvis du ikke vedligeholder og efterser dit kloaksystem, risikerer du at få besøg af rotter og andre skadedyr.