Rejser og sport,

5 fede rejser i Danmarks byer

Mange kender godt det med, at økonomien ikke rækker til en dyr sommerferie, men det skal ikke blokere for, at du kan komme afsted på ferie alligevel. For der er mange muligheder for at rejse rundt i Danmark til destinationer, som du ikke har oplevet før. Du får her 5 bud på, hvor du kan rejse hen på sommerferie i det danske land.

 

1. Aarhus

Vil du opleve en af de byer, som i den grad vokser hele tiden, og hvor der kommer flere og flere turister til? Den kaldes også for Jyllands hovedstad, blandt andet fordi det er den største by i Jylland. Aarhus byder på spændende arkitektur såsom rådhuset, domkirken og alle de nyere bygninger langs havnen, hvor boligbyggeriet Isbjerget ligger placeret. Derudover er der en storslået natur herunder Risskov og Marselisborg skov. Her er der mulighed for at bade og cykle langs vandet eller prøve mountainbike i skoven. Så skal man ikke glemme det royale slot Marselisborg slot.

 

2. Bornholm

Solskinsøen Bornholm skal besøges mindst én gang i livet. Her skal du prøve en krøllebølle-is og besøge borgruinen Hammershus. Lej en cykel og cykel øen tyndt og oplev den fantasiske natur med klipper og vand. Du kan også besøge museer som Nexøs museum eller Bornholms automobilmuseum eller forlystelsesparken Brændegårdshaven. Få den lækreste fisk på en af de mange charmerende restauranter på Bornholm.

 

3. Odense

Odense er Danmarks mest kendte forfatter H.C. Andersens by. Her kan du besøge hans fødehjem, som i dag er et museum. Det hedder ’H.C. Andersens Hus’. Derudover kan du besøge frilandsmuseet ’Den Fynske Landsby’, hvor du kan se gårde og huse fra 1800-tallet. Er du vild med dyr, så har Odense også en zoologisk have, som er en af de mest kendte i Danmark. Tag også til Egeskov slot, som er en af de bedst bevarede vandborge i Europa.

 

4. Hærvejen vandreferie

Denne slags ferie er en aktiv ferie. Her kan du vandre ad Hærvejen og få en masse frisk luft og motion samtidig med, at du oplever dansk kultur og natur. En af de mest kendte ture starter i Viborg og ender helt i Hamborg. Man behøver dog ikke gå så langt, hvis man hverken har tid eller kræfter til det. Starter man i Viborg, kan man nøjes med at gå til Jelling. Her kan du opleve nogle af de smukkeste, danske landskaber og skov og hede. Du vil kunne opleve Gudenåen og Skjern Å, som er et fantastisk syn. Stå op med udsigt til vandet og en kop varm kaffe eller te.

 

5. Ribe

Interesserer du dig meget for dansk historie, så må du besøge Ribe. Her kan du opleve Ribe Domkirke eller Ribe Vikingecenter eller Vadehavscentrerets udstilling. Eller besøg Det Gamle Rådhus, som er Danmarks ældste. Du kan også få naturskønne oplevelser i Mandø, hvor der er flotte sandbakker og bølger fra Vesterhavet.

0no comment

writer

The author didnt add any Information to his profile yet

Leave a Reply

big banner